Find først ud af hvilken opsætning, der passer bedst til det tema, du ønsker at oprette. Under Configuration > Document Templates kan du se de forskellige skabeloner der hedder Tema 1, Tema 2, Tema 3 og Tema 4. Klik på "Vis siden" for at se, hvordan de forskellige skabeloner ser ud.
Læs mere om jeres sideskabeloner
- Gå til Aktuelt> Temaer. Højreklik og vælg Opret. Vælg tema-skabelon fra listen (Tema 1, 2, 3 eller 4)
- Navngiv siden med navigationstitel (øverste felt) og udfyld Overskrift og tilpas billede via felterne i ‘Top banner’.
- Opsæt indholdet med links, grafer og andet materiale, der hører til temaet og benyt de multibokse og 'grids', der er på siden. Det er selvfølgelig muligt at tilpasse skabelonen efter behov og at tilføje og fjerne multibokse. Men prøv så vidt muligt at benytte skabelonens opsætning og at kopiere de bokse og grids, der allerede findes i skabelonen eller jeres andre delte moduler.
- Tag stilling til, om der skal være en separat nyhedsliste med nyheder relateret til emnet - i så fald skal den opsættes. Skal der ikke indgå en nyhedsliste på siden kan grid’et med nyheder fjernes.
- Under Indstillinger/Meta indsætter du udgivelsens titel i ”Browsertitle” og introtekst i ”Metabeskrivelse”. Det er af hensyn til SEO, så siden er bedre optimeret til at blive fundet på Google.
- Inden du publicerer, trykker du på “Vis siden” for at tjekke om opsætningen ser ud som den skal.